Grøntsagsproducent forebygger nedbrud med data
Der står jo 8 mand ved sådan en flowpakker, og stoptid det er så lig med penge ud ad vinduet! Så at nedbringe den er jo utrolig væsentligt.
I den travle hverdag kan det ofte være svært at bevare overblikket over det maskineri og de tandhjul, der holder produktionen kørende. For de fleste virksomheder er fokus nemlig på fremstillingen og kvaliteten af det produkt, de lever af at skabe. Grøntsagsproducenten Månsson bruger nu vedligeholdssystemet Maintenance Planner til at holde styr på flåden af maskiner og anlæg. Og det har betydet, at de ikke længere glemmer traktoren i hjørnet.
Månsson har afprøvet og gennemtestet vores Maintenance Planner via et pilotprojekt, som har kørt i over et halvt år. Selve projektet kan du læse mere om i denne casefortælling.
Axel Månsson A/S producerer økologiske grøntsager og æg i store mængder, lige fra marken til butikken. De har derfor en flåde af traktorer, større køretøjer, håndteringsanlæg og produktionsmaskiner. Og de skal holdes ved lige, for at de ikke risikerer at stå stille og komme bagefter.
I periodens opstart og frem til nu har de registreret over 200 af deres forskellige enheder i planen. Dem holder systemet øje med for vedligehold og eftersyn. Og det er vigtigt for driftslederen, Jonas Pedersen, at systemet kan rumme den store og omfattende flåde:
– Vi kan være sikker på, at der er en opfølgning af alle enheder. Du kan godt se, hvor mange ting vi er ved at have derinde, ikke? Og det bliver jo bare ved, altså. Vi har 66 traktorer nu, men om 2-3 år, så har vi måske 70 eller 80, og sådan sker det jo med alle vores ting. Så, at være sikker på man ikke glemmer det der står ovre i hjørnet, det er jo en væsentlig ting.
Vedligeholdsplanen holder styr på Månssons traktorer, vægte og maskinanlæg til sortering, håndtering og pakning af økologiske grøntsager. Og for hver enhed er der beskrevet en tjekliste af opgaver, som er vigtige at få dækket for at sikre den fortsatte produktion.
Faktaboks
Hvordan forudsiger Maintenance Planner vedligeholdelse?
For at forudsige behovet for vedligeholdelse af maskineri som fx sorteringsanlæg eller flowpakker, skal systemet bruge et driftssignal. Driftssignalet indikerer hvor meget slid enheden bliver udsat for og bruges desuden til at synliggøre oppetid, og for den sags skyld nedbrud. Fra start angives der nogle interval-punkter, fx hver 50.000 producerede emner, hvor enheden skal gennemgå et tjek for diverse elementer som tandhjul, lejer, olie, tryk og lignende. Hertil måler systemet løbende ud fra fx seneste måneds udvikling og beregner hvornår næste intervalpunkt opnås for den pågældende enhed, og altså hvornår der skal foretages servicetjek.
“Stoptid er så lig med penge ud ad vinduet”
Systemet holder automatisk øje med de næstkommende serviceopgaver. Når det så er tid til et servicetjek, bliver der sendt besked ud i forvejen til dén tekniker eller medarbejder, som driftslederen Jonas har angivet.
– Jeg sidder bare og kigger på: Hvor mange servicetjek har jeg til at ligge? Og så skal jeg have fulgt op på mit værksted, hvis det er udenfor, eller mit tekniker-team, hvis det er indenfor (red: traktorer vs. produktionsanlæg). Det er der, hvor jeg bruger systemet som et management-parameter. Og så er det jo så deres opgave, at sørge for, at tjeklister osv. er ajourført.
Og netop kombinationen af systemet, der automatisk giver besked, og de kontinuerlige serviceeftersyn, som teknikerne udfører på baggrund af fastlagte tjeklister, er vigtig for, at driftslederen Jonas kan bevare et effektivt flow i produktionen:
– I stedet for at være bagud, jamen så laver vi forebyggende vedligeholdelse, og vi begynder at kunne gennemskue tendenserne på de forskellige sliddele. Vi måler jo fx på, hvor mange gange kniven på en flowpakker, den skærer. For hvis vi kan skifte den, før den nu går til, så betyder det, at nedetiden den også kan nedbringes. Det er noget der giver value. Der står jo 8 mand ved sådan en flowpakker, og stoptid det er så lig med penge ud ad vinduet for os! Så at nedbringe den, er jo utrolig væsentligt.
Forebygger nedbrud med data
Både for lederen Jonas og for medarbejderne hos Månsson, giver det altså værdi til hverdagen, at de kan forebygge nedbrud ved at være på forkant med vedligeholdelsen og snuppe graverende fejl i opløbet.
– Det er dét der er vigtigt for os. At man ikke glemmer noget, og sørger for at få ALLE maskinerne igennem værkstedet, i stedet for at det er blevet stillet ind til sidste sommer, og ikke er blevet set til, før det kommer ud og kører igen nu her (red: høst i august/september), og så har der måske været nogle defekte ting, som ikke er blevet ordnet. Så er tingene i stedet tjekket igennem og klar til chaufføren.
Den økologiske grøntsagsproducent har altså ikke kun reduceret deres vedligeholdelsesomkostninger betydeligt. De har også sparet bekymringerne, ved at overlade Jonas og hans medarbejdere til at fokusere på deres vigtigste opgave – at levere økologiske grøntsager i topklasse til de danske hjem.
Endnu en gang tak til Axel Månsson A/S for deltagelsen i pilotprojektet og til Jonas for den gode feedback.
Vil du vide mere om hvordan Maintenance Planner forebygger nedbrud med data, kan du læse videre her.
Har du lyst til at prøve vedligeholdelsesplanen af hos jer, er du velkommen til at kontakte os for en prøve.
Andre læste også
5 gode råd til at få strømlinet datagrundlaget på tværs af produktionen
Vil du fjerne manuelt papirarbejde i produktionen? Her får du 5 råd til at få digitaliseret, og derved strømlinet dine produktionsdata.
Webinar: Få overblik over dine maskindata
Torsdag den 13. april kl. 14.00 – 14.45 afholder Trendlog.io webinaret: Få overblik over dine maskindata. Reservér din plads nu.
Fremstillingsindustriens 6 største udfordringer og digitalisering som løsning
Hvilke løsninger findes der til fremstillingsindustriens største udfordringer? Læs mere her.