Sådan kommer du med på databølgen

Sådan kommer du med på databølgen

Industri 4.0, bæredygtighed og dataanalyse. Det kan være svært at holde tungen lige i munden. En ny bølge skyller ind over virksomhederne. Det handler om data og om samtaler mellem maskiner. Industri 4.0 vil forandre produktionsvirksomhederne med større kraft end robotter og automatisering. Vi guider dig ind i den nye verden.

Velkommen til et nyt indlæg på Trendlog-bloggen! I sidste post satte vi fokus på linket mellem bæredygtighedsagendaen og industri 4.0. Bedre dataanvendelse kan ganske enkelt skabe mere bæredygtige produktionsformer. Men der eksisterer desværre en myte om, at virksomhederne allerede anvender data. Det er en farlig misforståelse. Mange virksomheder tracker og analyserer naturligvis kundedata, ordrebeholdning og vareflows. Men det halter gevaldig med at få de rigtige data fra virksomhedernes maskiner præsenteret på en meningsfuld måde. Udfordringen er ikke at udvinde data. Det afgørende er samle dem i én platform, som også giver mening i direktionslokalet og på tværs af virksomhederne.

Her giver vi dig gode råd til at komme med på industri 4.0-bølgen. Som vi beskrev i sidste indlæg, så er industri 4.0 et paradigmeskift, der følger i forlængelse af den første automatiseringsbølge. Det nye er en mere intelligent kobling mellem maskiner og mellem mennesker og maskiner. Vi kan ganske enkelt gøre mere med mindre, hvis vi bruger data bedre.

1. Hvad vil du opnå?

Helt grundlæggende kan databølgen være overvældende for især mindre virksomheder. Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvor man vil slutte. Derfor rådgiver vi ofte om at starte med en basal analyse af, hvilke områder, du rent produktionsmæssigt ønsker at forbedre. Det kan eksempelvis være at sænke energiforbruget, at forbedre produktiviteten eller fastlægge årsager til tabt produktionstid. Når disse mål er på plads, kan du begive dig videre til næste trin.

2. Opstil målbare kriterier

Din indledende analyse vil ofte åbne op for en række målepunkter, der kan understøtte dine forretningsmål. Her lurer faren for, at analysen bliver for bred. Vi vil derfor anbefale at starte med færre punkter og i stedet at bruge energien på at skærpe de enkelte fokuspunkter. Du står langt stærkere med tre knivskarpe kriterier end ti brede. Dine målepunkter afgør din datasucces. Vi kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt der, at de samme datapunkter også kan avendes på tværs af afdelinger, så du også får tilstrækkelig målevolume på de enkelte punkter. Det gør hele forskellen.

Når du er kommet godt i gang og eksempelvis ser værdien i at reducere energiforbruget med 25 procent via data, kan du naturligvis udbygge med nye målepunkter.

3. Tænk proces frem for teknologi

I analysearbejdet kan man nemt risikere at stirre sig blind på den enkelte maskine. Men dataanalyse kan meget mere end blot vise uregelmæssigheder. Data kan også hjælpe dig med at forecaste udviklinger og at udvikle helt nye flows. Data kan guide dig og din virksomhed frem til nye processer og værdikæder. Brug derfor også dine nye datakompetencer til at åbne op for alternative indkøb til maskinparken. Virksomhedens fremtid ligger ikke i, hvad I kan justere på i dag, men på de nye koncepter, I kan bringe til markedet i morgen. Brug derfor data som en øjenåbner. Overvej eventuelt virtual reality eller mobile platforme til at bringe idéerne ud i alle afkroge af virksomheden.

Vi håber, at disse råd er brugbare. Der er naturligvis ikke tale om udtømmende guides eller brugsanvisninger. Så tøv endelig ikke med at tage fat i os for mere konkret rådgivning. Trendlog står altid klar med data-råd. I næste blogpost kigger vi lidt fremad og tager et smugkig på de nye AI-teknologier, som industri 4.0 også bringer med sig. Vi håber, at du vil læse med. Skriv dig op, for at besked om nye artikler og gode råd.

Dagens spørgsmål:

Hvad er din største udfordring i forbindelse med dataanvendelse?

Vi vil rigtig gerne høre om det fra jer. Eventuelt over en kop kaffe. Så ræk endelig ud til os!

Få nyheder om nye indlæg

Skriv dig op, og få besked, når næste indlæg med gode råd og ekspertviden om Industri 4.0 blive udgivet

Others also read