Sådan bliver 200 maskiner vedligeholdt ved Axel Månsson A/S
Hos Axel Månsson A/S, skal der vedligeholdes mange maskiner. Her forklarer vi hvordan Trendlogs Maintenance Planner hjælper med at løse denne udfordring.
Axel Månsson A/S er en af Danmarks største producenter og har i over 40 år leveret grøntsager ud til de danske køkkener. Til daglig hører de til i Brande, hvor de har intet mindre end 1.900 ha., hvoraf størsteparten af grøntsagerne produceres økologisk. Med så stort et areal, skal der intet mindre end 200 maskiner til at opretholde den bæredygtige og økologiske produktion. Det betyder også, at de er nødsaget til at skulle udskifte mange af deres maskiner og reservedele undervejs.
Ved hjælp af Trendlogs løsning, Maintenance Planner, har de været i stand til at øge effektiviteten i produktionen.
Hos Axel Månsson hjælper Trendlogs Maintenance Planner med at holde styr på deres traktorer, vægte og maskinanlæg til sortering, håndtering og pakning af økologiske grøntsager og for hver enhed er der beskrevet en tjekliste af opgaver, som er vigtige at få dækket for at sikre den fortsatte produktion.
Om det fortæller drifts- og produktionschef Jonas Lauth Pedersen følgende.
– Vi er superglade for Trendlogs løsning. Det har hjulpet os rigtig meget med at få optimeret vores processer rundt i produktionen og det giver os bevidstheden til at skabe forandringer.
For Axel Månsson A/S er stoptid på maskinerne lig med penge ud ad vinduet. Derfor er Maintenance Planner særlig vigtig. Men hvad gør den egentlig?
For at forudsige behovet for vedligeholdelse af maskineri som f.eks. sorteringsanlæg eller flowpakker, skal systemet bruge et driftssignal. Driftssignalet indikerer hvor meget slid enheden bliver udsat for og bruges desuden til at synliggøre oppetid, og for den sags skyld nedbrud. Fra start angives der nogle interval-punkter, hvor enheden skal gennemgå et tjek.
Hertil måler systemet løbende ud fra f.eks. seneste måneds udvikling og beregner hvornår næste intervalpunkt opnås for den pågældende enhed, og altså hvornår der skal foretages servicetjek.