Digitalisering i produktionen
Torsdag d. 20. juli 2023
Hvad er fremtidens vej til forbedring af produktionen?
I dagens konkurrenceprægede forretningsmiljø er digitalisering afgørende for at opretholde konkurrenceevnen og forbedre produktiviteten. Når det kommer til produktionsprocesser, kan digitalisering være nøglen til at optimere din virksomheds ydeevne og åbne op for en verden af muligheder for vækst.
Måske er du bekymret for, at digitalisering vil medføre afskedigelser og eliminere den menneskelige indflydelse i produktionen. Men hos Trendlog.io ønsker vi at dele en vigtig indsigt med dig: Digitalisering handler ikke kun om at automatisere processer; det handler om at forbedre og udvikle dem.
I dette blogindlæg har vi samlet et par gode råd til, hvordan du kan forberede virksomheden og medarbejderne på nye digitale værktøjer.
For virksomhederne skal digitalisering ikke handle om at fyre eller spare medarbejdere, fordi man vil arbejde mere effektivt. I stedet skal det handle om, at virksomhederne kan bygge ovenpå med den arbejdskraft de har tilgængelig. Ved at øge muligheden for, at tage flere ordrer ind, spare lønkroner per produceret emne og så endda skabe endnu flere arbejdspladser med tiden.
Første stop: Medarbejderne
Har du ikke medarbejderne med ombord på forandringsrejsen, vil du sidde fast ved udgangspunktet. Medarbejderne udfører arbejdet, og havde det ikke været for dem, ville virksomheden ikke producere nogle produkter.
Når dataopsamling og tilhørende digitale værktøjer melder sin ankomst, betyder det forandringer og nye rutiner i dagligdagen. Der er mange bud på, hvor lang tid det tager at omstille sig og ændre på sine faste rutiner. Én ting er sikkert. Det tager længere tid, end du regner med, hvis ikke processen bliver ledt rigtigt. Så sæt rigeligt tid af til at besvare alle de spørgsmål medarbejderne måtte have og inddrag dem fra dag et. På den måde kan du spare tid i implementeringsprocessen.
Tag et skridt tilbage, før du tager to frem
Implementeringsprocessen af digitaliseringsværktøjer kan sammenlignes med første gang, du satte dig bag et rat. Du startede i teorilokalet, hvor du blev præsenteret for færdselsreglerne. Da du kendte færdselsreglerne, fik du lov til at sætte dig bag rattet – i kravlegården! Her skulle du øve dig, og først når du havde fået færten, kom du ud på vejene.
Medarbejderne skal helt tilbage til “teorilokalet”. De skal oplæres i det nye system. De skal informeres om det, hvordan de arbejder med det og hvilke konsekvenser implementeringen måtte have på deres rutiner og daglige arbejdsopgaver.
Udvikler du – eller forandrer du?
“Vi digitaliserer følgende processer, og det vil medføre en række forandringer”
versus
“Organisationen udvikler sig – og vi sørger for, at vores medarbejdere også udvikler sig”
Når det er tid til at tage det første digitaliseringsskridt, kan det siges på mange måder. Når du implementerer en digitaliseringsværktøjer vil det medføre forandringer i hverdagen. Men vigtigst af alt vil organisationen og medarbejderne udvikle sig. Medarbejderne får mulighed for at bruge den opsamlede data til at gøre opmærksom på de udfordringer, de står overfor. Og dermed kan de endda bruge det til at forbedre deres arbejde.
“Al udvikling består i, at vikle sig ud af det, man har viklet sig ind i” – sørg for at hjælpe dem godt på vej med en åben kommunikation og en god portion gejst.
Modtag spændende nyt
Tilmeld dig Trendlog nyhedsbrevet
Vil du være den første til at modtage spændende nyt om OEE, digitalisering i produktionen, opdateringer fra Trendlog og meget mere? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.