Her er Trendlog’s Top 3 for 2022

Trendlogs Top 3 for 2022

Virksomheder af alle størrelser har fået øjnene op for at arbejde mere fleksibelt, bæredygtigt og rentabelt med afsæt i data. Men hvad byder fremtiden på i de digitaliserede industrier? Læs med her og få vores bud på top-tre datatrends i 2022.

Siden vi lancerede Trendlog-bloggen, har vi oplevet en overvældende interesse for de fordele, som bedre dataanvendelse giver virksomhederne. Derfor præsenterede vi i sidste blogpost også en række konkrete bud på, hvordan din virksomhed kan komme i gang med bedre dataanvendelse allerede i dag.

Her mod årets udgang kigger vi i krystalkuglen og sætter ord på nogle af de tech-trends, som vi forventer, vil påvirke virksomhederne i det nye år. Læs vores top tre-liste for 2022 og få et teknologisk forspring.

1) Visio-systemer

Kamerastyrede monitoreringssystemer med indbygget kunstig intelligens står overfor et gennembrud. Disse systemer kan eksempelvis lære at genkende de situationer på fabriksgulvet, som leder til nedbrud, farlige situationer eller arbejdsulykker. Dermed kan systemerne også lære at genkende de mønstre i fx ændret produktionshastighed, som ofte leder op til de uhensigtsmæssige situationer og advare, inden de sker. Potentialet i denne teknologi er enormt, da den kan skabe mere sikre og stabile produktionsmiljøer. Trendlog kan i denne kontekst også spille en nøglerolle, da en ensartet monitorering og rapportering af data til visio-systemerne kan gøre dem langt mere præcise og effektive.

2) Lækkert design bliver standard

Det er egentlig lidt underligt, at det ikke er sket tidligere. Men den udprægede fokus på brugervenlighed og lækkert design, som vi kender det fra smartphones og anden forbrugerelektronik, forventer vi, for alvor vil slå igennem i produktionsvirksomhederne 2022. Det skal være nemt og enkelt at arbejde med data, og devices må gerne føles godt og se lækre ud. Det betyder ganske enkelt noget for lysten til at arbejde aktivt med data, at det virker nemt og intuitivt. Et konkret eksempel kunne være øget udbredelse af stemmestyrede løsninger, som vi kender det fra Siri. Teknologierne sparer meget tid i forhold til manuel styring og rapportering. Vi forventer fra Trendlogs side at se meget mere af dette i 2022. Det gør også en positiv forskel for eksempelvis kundebesøg, at maskinerne og enhederne ude på gulvet er godt designet. Så et logisk link mellem intelligent dataanalyse og lækkert design spår vi et gennembrud.

3) Flow og predictive maintenance

En tredje trend, som vi allerede ser konturerne af i 2021, og som vil sætte agendaen i 2022 er såkaldt predictive maintenance. Frem for at vedlige, reparere og opgradere efter faste eller planlagte intervaller, forventer Trendlog, at mange flere virksomheder vil begynde at arbejde mere dynamisk med deres maskinpark. Ved at arbejde aktivt med maskindata kan man sikre den nødvendige kapacitet, når det er påkrævet og undgå dyre nedbrud. Der vil tilmed være mindre brandslukning og mere plads til planlægning og udvikling. Det vil sikre medarbejderne et mindre stressende og mere produktivt arbejdsmiljø, og derfor vil vi fra Trendlogs side også dele viden om predictive maintenance.

Hvad forventer DU?

Vi håber, at du kan se potentialet i nogle af disse trends. Det er naturligvis altid en udfordring at spå om fremtiden, og næste år ved samme tid, kan vi vurdere, om vi ramte skiven. Med afsæt i de makrotrends, vi ser skylle ind over industrierne i øjeblikket, forventer vi dog langt hen ad vejen, at ovenstående trends vil sætte retningen i 2022.

Dagens spørgsmål:

Hvilke trends tror du, vil påvirke din hverdag i 2022?

Skriv gerne i kommentarfeltet herunder. Og stay tuned på bloggen i 2022, vi vender tilbage med nye emner og formater!

Få nyheder om nye indlæg

Skriv dig op, og få besked, når næste indlæg med gode råd og ekspertviden om Industri 4.0 blive udgivet

Others also read